Lake and River Side Hotel & Spa

Smidt ud af hotellet for at klage over video dokumenteret opførsel af personalet. MixxTravel nægter og siger alt er i skønneste orden

Photo of author

By Tripreviews

[star_bar color="#03E003"]

Det skulle have været en skøn lang ferie på 5 stjerner med masser hygge og luksus.

”Smidt ud af hotellet for at klage over video dokumenteret opførsel af personalet. Mixx Travel nægter og siger alt er I skønneste orden.”

Mixx Travels egen repræsentant i Tyrkiet erkender endda, at Lake and River Side Hotel & Spa er et af de hoteller man sender gæster til når alt andet er optaget eller de skal vælge for en, fordi man tjener mere der. Uhyggeligt at få det at vide, når man 3 gange har spurgt ind til problemerne på hotellet.

Lake and River Side Hotel & Spa

Lennart Øster

Cleaning – Rooms
Cleaning – Restaurant
Service – Reception
Service – Rest of the staff
Facilities
Pool
Pool bar

2.4

Lidt forhistorie

I april 2023 valgte vi i samarbejde med Mixx Travel og deres meget venlige Amalie, at booke 10 dage på Lake and River Side. Det skal til historien siges at vi var i tvivl om vi skulle vælge dette eller Water Side Hotel. Begge ifølge Mixx Travel, 5. stjernede hoteller.

Da vi tidligere flere gange har besøgt Haydarpasha hotel og Litore i Alanya vidste vi hvad 5. stjerner er i Tyrkiet; eller det troede vi.

Jeg spørger Amalie direkte om, hvilket et af hotellerne vi skal vælge og hun siger.

”Helt klart Lake and River Side. Det er utroligt lækkert. Værelserne er store og poolen ekstremt lækker. Personalet er søde og stemningen fantastisk. Jeg har selv været der og det er blandt de bedste hoteller jeg har været på”.

Amalie – Mixx Travel

Vi var solgt.

Kattelort i Restaurant – Mixx Travel vidste det

I Maj 2023, kan vi så læse en historie i det danske medie BT, at det måske ikke var helt så godt, som Amalie havde fortalt os. Læs selv artiklen her

Det sjove for mig er at Mixx Travel fortæller at der var 125 familier afsted i samme periode – Altså 7 dage i maj og INGEN andre end det par der var i BT har klaget.
Da vi var afsted i højsæsonen, var der 1 anden dansk familie på hotellet. Mon man alligevel ved noget hos Mixx Travel, som man bare ikke gad gøre noget ved, eller mon der rent faktisk var 125 af andre på hotellet ???

Jeg ringede herefter til Mixx Travel hele 3 gange. I juni og 2 gange i juli for at bede dem om-booke til andet hotel hvis der ikke var styr på det. Hele 3 forskellige medarbejdere forsikrede mig om at der var 100% styr på det. De havde besøgt hotellet og fået rapporter derfra. Jeg kunne være helt rolig.

Sådan var Lake and River Side hotel & Spa

Vi har rejst i Tyrkiet i de seneste 9 år og aldrig har vi været på så dårligt et hotel før, og det siger meget for vi har holdt ferie på både 3., 4. og 5. stjernede hoteller. Lake and River Side Hotel & Spa skulle efter sigende være et 5. stjernet hotel. Det er bare så langt fra virkeligheden.

Ude fra ser hotellet fantastisk ud. Lobby’en er smuk, men vi opdager med det samme at det ikke er samme standard som vi er vant til. Der er nemlig virkelig varmt. De andre hoteller har haft Aircondition i deres Lobby. Ikke noget der får alarmklokkerne til at ringe; Det sker dog ganske snart.

Vi bliver tjekket ind og kommer op på værelset. Vi har bestilt og betalt for en opgradering til en Family-room og bevares der er da to separate værelser, men hold da ferie de er små i forhold til de andre steder vi har været i Tyrkiet.

Nå men her står vi så og ham der bar vores bagage op, står og kigger på mig. Nå ja for søren. Drikkepenge. Stikker ham 5 EUR og tænker det er nok. Han ser noget misfornøjet ud og jeg tænker at prisen vist er steget.

Så dårligt kan det vel ikke være?

Nu er det så man glæder sig til at pakke ud og komme i poolen mens værelset køler ned. Men ak nej

  • Begge Airconditions virker ikke og blæser blot varmt luft ud
  • Køleskabet virker ikke og er 25 grader
  • Fjernsynet (bruger det næsten aldrig) er et gammel 20” virker heller ikke
  • Toiletspanden er defekt og låget flyver når man åbner den.
  • Toiletbørsten er knækket og fyldt med noget den vist ikke skal være fyldt med
  • Gardinet ligner noget man har tisset på
  • Og ja. De foregående gæster har efterladt lidt hår i skabet og på sengene – Dejligt man kan dele
  • Der er huller i sengetøjet – som heller ikke lugter helt rent – altså dynerne – sådan lidt sure agtige.

Nå vi snakker med receptionen og de får en tekniker op og efter 1,5 time er der lidt kold luft i vores aircondition. Dog kan den ikke køle ned under 25 grader.

Køleskabet bliver renset for støv og vi får at vide at skabet det står i, skal være åbent for ellers virker det ikke – Fedt når pladsen er trang, men hey, vi er optimistiske.

2 timer senere har vi video og mange billeder, der viser at vi nok er l andet på 3 stjerner; ja måske mindre
Her er hvad vi oplever de 2 første timer ved poolen (16-18)

Kattelort i restauranten

Her ses hvordan man fjerner kattelort fra restauranten – med den samme moppe som resten rengøres med. Altid godt med top hygiejne.
  1. Kattelort i restaurant
  2. Personale der gjorde rent på hele gulvet med samme moppe som kattelort blev taget med
  3. Personale der tørre sved af panden, og stikker fingre i maden.
  4. Personale der bruger tid på privat mobil og stikker fingre i maden.
  5. Madrester alle vegne. Dårlig hygiejne i køkken
  6. Affald, madrester, kattelort i hjørner
  7. Personale snakker ikke engelsk. Kun 2 på hotellet af dem vi snakkede med, kunne engelsk. 1 super sød pige i receptionen og deres Guest Relations Manager
  8. Rengøring ved poolen var at hælde sodavand, vin og andet ud direkte ved gæsterne, op ad vægge, på gulvet etc.

Nu ringer klokkerne – særligt når du jo har læst forhistorien ikke?

Her er hvad jeg skrev til Mixx Travel, der sendte en repræsentant ud til mig

  1. Rummet er meget lille af en suite at være
  2. Køleskab virker ikke. Ubrugeligt. Skab skulle stå åbent sagde teknikker – Kunne ikke køle til mere end 14-15 grader
  3. Begge Airconditions virker ikke. Blev lavet, men virkede ikke optimalt. Stadig varmt på værelset.
  4. Pool er ret beskidt med plastic affald der flyder rundt
  5. Pool er meget lille
  6. Pool lukker kl 18
  7. Ingen vagter ved vandrutschebane (børn render op af selve rutschebanen selvom den er lukket)
  8. Man kan ikke få drikkevare ved poolen. Ingen barer eller andet. Ingen snacks for der er hele tiden “udsolgt” ventetiden er 20-30 min og så er køen så lang at man når frem er der tomt igen
  9. Ingen drinks muligheder. Kun sodavand og vand
  10. Alt er varmt (drikkevarer. Ingen is, vand i køleskab er ca 25 grader)
  11. Man kan ikke få en stor cola men får et børnebære med 0,15 i uden is
  12. Flere parasoller er gået i stykker
  13. Personalet snakker ikke engelsk andet end receptionen og meget dårligt
  14. Personalet bruger mere tid på deres mobiltelefoner end på at give service
  15. Mad personale går med handsker men skifter ikke efter at have rodet sig i hører, tørret sved af panden eller brugt deres private mobil telefon. En klør sig bagi – kraftigt
  16. Maden til aften var kold og en del løbet udsolgt
  17. Ikke muligt at få siddeplads mellem 19 og 19:55 og borde blev ikke ryddet.
  18. Vi måtte selv fjerne gammel service
  19. Meget lille udvalg af mad i forhold til Haydapacha som vi specifikt bad sammenligning med. 20% på en god dag
  20. Ingen frisk juice (forventeligt på 5 stjerner) alt er vandet fra maskiner
  21. Pool liggestole til måske 20-25% af gæsterne

Sådan gør personalet rent ved poolen

Jeg går i receptionen og har en god snak med en super sød pige, der beklager og er virkelig pinligt berørt. Jeg skal snakke med Guest Relations manageren der kommer kl. 20.
Hun fortæller mig at de får 4-6 klager om dagen og at ejeren og manageren af hotellet ikke gør noget. Hun søger job andet steds efter denne sæson.

Jeg bliver så bedt om at sende billeder og video til receptionen og nu sker der noget.

Dag 2. Her hører vi ikke noget og jeg snakker blot med 7-8 andre familier. Både danske og udenlandske (Polske, Tyske, Norske og en enkelt Russisk) Alle er enige om at standarden på det hotel her er langt under hvad man burde forvente. Langt de fleste vurderer det til mindre end 3 stjerner grundet værelset, maden og personalet, samt muligheder ved poolen.

PS. I Danmark koster denne ferie 34.000 for 3 personer. I Polen kan en familie på 4 komme til samme hotel for 19.000 og fra Tyskland koster det såmænd kun 23.000
Det er altså skønt at være dansker og betale overpris på sådan et flot hotel.

Dag 3:
Dagen efter kl. 09:05 bliver jeg ringet op af Hotel manageren der beder mig kommer til receptionen. Vi joker lidt og siger nu bliver vi sku nok smidt ud – og ganske rigtigt. Vi får 60 min til at pakke. Her er de ord vi fik med på vejen, på meget dårligt engelsk.

”Pack your shit. You are no longer welcome here. You can wait outside. Not in the lobby”

Hotel Manager, Lake and River Side Hotel & Spa

De ville ikke engang hjælpe med en Taxa.

Nu var gode råd dyre og selvom Jeg langt fra er tilfreds med Mixx Travel, må jeg sige at de trådte til og fik reddet resten af vores ferie. På kun 1 time fik de arrangeret at vi kunne komme til Water Side hotel & Spa; Det selv samme hotel, som Amalie sagde vi ikke skulle vælge.

Tak. Nu var vi nemlig landet på et ægte 5-stjernet hotel. Det er virkelig lækkert og vi har allerede besluttet at vi skal tilbage hertil.

Er det så bare os der er sippede?

Altså jeg synes faktisk vi er rimelige mennesker, men når vi betaler 34.000 kr. for at komme på 10 dages ferie, må man godt forvente at man får den service og luksus man betaler for.

På intet tidspunkt har vi hævet stemmen eller være uhøflige over for personalet. Vi har endda selv ryddet vores bord når vi skulle spise – mest fordi ellers var der ikke plads. Vi bar selv vores tomme service væk og gjorde plads til andre gæster både i restauranten og ved poolen.

Læs hvad der skrives på TripAdvisor.

Det er min opfattelse at anmeldelser på TripAdvisor og det system MixxTravel bruger let kan manipuleres med falske positive anmeldelser. Lidt samme problematik man oplever med det danske Trustpilot.

Status på vores klage

8/9-2023 – 9 ugers behandlingstid
På nuværende tidspunkt har Mixx Travel ikke taget stilling til vores klage hvor jeg har bedt om at få 3 feriedage refunderet. Det svarer til ca. 10.000 DKK.
De har refunderet for 0,5 feriedag fordi vi skulle skifte hotel midt i ferien + 6 EUR for en Taxa

5-Stjerner i Tyrkiet – Kan man stole på det?

Jeg var sikker på at man, som når restauranter fik deres stjerner så var det på samme måde med hotellerne i Tyrkiet. Her blev jeg også klogere. Det er nemlig det Tyrkiske turistministerium der uddeler dem. Du får 5 stjerner hvis du har

  • Spa
  • Pool
  • Over et vist antal værelse
  • Lobby

Det er altså ret nemt at få de 5 stjerner – men at beholde dem burde så ikke være så nemt; men det er det.
Så pas på hvor du bestiller – og spørg ikke dit rejsebureau